Fordi vi mener, at tilgangen til det enkelte menneske er meget vigtigt i forhold til at opbygge tillid og relationer og styrke et godt samarbejde.
Tænkningen opstod i Finland i starten i 1990'erne og er også kendt som Vestlaplands-modellen.
Åben Dialog, er udviklet af finnen og psykologen Jaakko Seikkula og hans team i psykiatrien i Vestlapland, i samarbejde med psykiateren Tom Andersen fra Tromsø i Norge.
Tænkningen har vundet stor anerkendelse verden over, både på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed og på grund af sine resultater.
Åben Dialog tager udgangspunkt i borgerens og netværkets vilkår, behov og virkelighed, på lige fod med de professionelles erfaringer og tanker, om mulighed for behandling og udvikling.
Omdrejningspunktet er en idé om, at borgeren sammen med sit sociale netværk udgør en ressource, der kan bidrage som et element i behandlingen.
Ligeværdighed, ydmyghed, forståelse og respekt er nøgleord i Åben Dialog.
Vi er af den overbevisning, at den enkelte borger har en mening om, samt ønsker for, deres eget liv og derfor gerne vil være medbestemmende. Det giver Åben Dialog mulighed for. Det er vores håb, at borgerne derved får et mere værdigt liv med færre indlæggelser og bedre kontakt til deres netværk.
Når man arbejder efter Åben Dialog tænkningen, betyder det, at man har fokus på dialog og lydhørhed.
Åben Dialog lægger op til, at man inddrager alle der er relevante i opgaveløsningen i både det private og professionelle netværk. Det giver mulighed for, at alle får indflydelse, bliver hørt, og får en oplevelse af anerkendelse. Vi arbejder derfor med netværksmøder, hvor de relevante personer fra netværket deltager.
Vi har netop valgt at anvende den overordnede tænkning Åben Dialog, da det også giver mulighed for at anvende en bred vifte af andre metoder og tilgange, som virker for den enkelte borger, og som borgeren har tiltro til. Dette mener vi giver de bedste muligheder for vores målgruppe.
Socialstyrelsen anbefaler i deres nationale retningslinier Åben Dialog som en brugbar faglig tilgang.
NADA
Vi anvender NADA, som et supplement til andre behandlings former, da vi oplever at det giver ro og øger virkningen af de andre tiltag vi giver vores borgere.
Ved NADA akupunktur placeres nåle i øret i særlige punkter. Nålene forbliver i øret i op til en time, mens borgeren sidder i en behagelig stol i rolige omgivelser.
- NADA akupunktur er hjælpsomt blandt andet mod misbrugsproblemer, psykisk sygdom og traumer.
- NADA er tænkt som støtte i et psyko-socialt recovery-forløb som regel af længere varighed.
- NADA kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.
Det er således vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser.
Hos os ser vi på pædagogik, omsorg, pleje og behandling på følgende måde
Pædagogik
Vi forstår pædagogik som læren om, at være lærer og vejleder i en udviklings proces. Vi mener at de borgere vi tager os af, har brug for denne pædagogiske tilgang, for at kunne håndterer dagligdagen og fastholde et udviklings forløb.
Omsorg
Hos os betyder omsorg, at kere sig om, at sørge for, at bekymre sig for eller at passe på. Omsorg er betegnelsen for en følelse, en praksis og et forhold mellem mennesker. Ofte er omsorg en menneskelig relation som ikke er ligeværdig og ikke direkte gensidig, hvor borgeren har særlige behov som personalet skal sørge for at opfylde.
De borgere vi tager os af, vil have brug for omsorg i perioder i deres liv, da de ikke altid er i stand til at drage omsorg for sig selv og sørge for de mest nødvendige ting.
Hos os arbejder vi altid på at sikre, at personalet ikke blot "drager" omsorg i praksis, men professionelt er opmærksom på borgeren, som en person med egne ressourcer og ønsker.
Pleje
Hos os handler sygepleje om at pleje. Pleje er ikke identisk med omsorg, men kan og bør rumme omsorg.
Mennesket skal ses i sin helhed og både fornuft og følelser skal tilgodeses, ellers når vi ikke ind til den enkelte. Plejen skal understøtte det, borgeren ikke selv er i stand til og må ikke blive urealistisk og sentimentalt, men på den anden side heller ikke kold og umenneskelig.
Behandling
Hos os adskiller vi ikke sygepleje fra behandlingen. Behandlingens primære funktion er at helbrede eller bedre en sygdomstilstand.
Hos os definerer vi den psykiatriske behandling, som de socialpsykiatriske foranstaltninger, herunder optræning, rehabilitering, støtte og udvikling som finder sted hos os i det sociale regi, i et tværsektorielt samarbejde med sygehuspsykiatrien og distriktspsykiatrien omkring behandlingsforløbet.