Målgrupper   Personale   Faglig tilgang   Visitation   Indkøringsperiode

Vi arbejder primært ud fra tænkningen "Åben dialog"

Fordi vi mener, at tilgangen til det enkelte menneske er meget vigtigt i forhold til at opbygge tillid og relationer og styrke et godt samarbejde.

Åben dialog er ikke en metode men en måde at tænke om andre mennesker på.

Tænkningen opstod i Finland i starten i 1990'erne og er også kendt som Vestlaplands-modellen.

Åben Dialog, er udviklet af finnen og psykologen Jaakko Seikkula og hans team i psykiatrien i Vestlapland, i samarbejde med psykiateren Tom Andersen fra Tromsø i Norge.

Tænkningen har vundet stor anerkendelse verden over, både på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed og på grund af sine resultater. Åben Dialog tager udgangspunkt i borgerens og netværkets vilkår, behov og virkelighed, på lige fod med de professionelles erfaringer og tanker, om mulighed for behandling og udvikling. Omdrejningspunktet er en idé om, at borgeren sammen med sit sociale netværk udgør en ressource, der kan bidrage som et element i behandlingen. Ligeværdighed, ydmyghed, forståelse og respekt er nøgleord i Åben Dialog.

Vi er af den overbevisning, at den enkelte borger har en mening om, samt ønsker for, deres eget liv og derfor gerne vil være medbestemmende. Det giver Åben Dialog mulighed for. Det er vores håb, at borgerne derved får et mere værdigt liv med færre indlæggelser og bedre kontakt til deres netværk.

Når man arbejder efter Åben Dialog tænkningen, betyder det, at man har fokus på dialog og lydhørhed. Åben Dialog lægger op til, at man inddrager alle der er relevante i opgaveløsningen i både det private og professionelle netværk. Det giver mulighed for, at alle får indflydelse, bliver hørt, og får en oplevelse af anerkendelse. Vi arbejder derfor med netværksmøder, hvor de relevante personer fra netværket deltager.

Vi har netop valgt at anvende den overordnede tænkning Åben Dialog, da det også giver mulighed for at anvende en bred vifte af andre metoder og tilgange, som virker for den enkelte borger, og som borgeren har tiltro til. Dette mener vi giver de bedste muligheder for vores målgruppe.

Socialstyrelsen anbefaler i deres nationale retningslinier Åben Dialog som en brugbar faglig tilgang.

Læs evt. mere om Åben Dialog her


Miljøterapi

Vi mener, at miljøet og dagligdagen er meget vigtig i forhold til den videre udvikling for borgeren og opbygning af vigtige relationer. Derfor benytter vi elementer fra Miljøterapien.

  • Miljøterapi er en psykiatrisk behandlingsmetode, der opstod i midten af 1900-tallet som en reaktion mod de traditionelle behandlingsmetoder der havde en tendens til at passivisere af patienterne.
  • Miljøterapi handler om at indrette dagligdagen så borgeren støttes i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Derved fremmes muligheden for borgerens udvikling af personlige, praktiske og sociale færdigheder.
  • I sin enkleste form kan behandlingen bestå i oplæring og støtte i daglige, nødvendige færdigheder som f.eks. opbygning, vedligeholdelse, afvikling af relationer, udvikling og fastholdelse af interesser og aktiviteter, samt at kunne begå sig i socialt samvær.

ADL-træning

Vi mener, at støtte i almindelige daglige gøremål er nødvendig, hvis borgeren skal udvikle sine personlige færdigheder og derved lære at klare sig med mindre støtte. Derfor benytter vi os af elementer fra ADL-træning.

  • ADL, er en forkortelse af Almindelig Daglig Livsførelse.
  • ADL kan omfatte støtte af borgerne i forbindelse med gøremål i dagligdagen, for eksempel spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/ vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi med mere.

Kostvejledning

Vi mener, at en sund kost er udgangspunktet for et godt livsforløb. Kosten er ofte et område der er meget lidt positiv fokus på, hos borgere med psykiske problemer. Derfor har vi valgt at sætte ind her.

  • Kostvejledning kan beskrives som individuel undervisning og rådgivning om kostvaner og livsstil.
  • Sund kost er en naturlig indgangsvinkel, hvis man vil genoprette og vedligeholde en sund krop og psyke. At tage vare på kroppens sundhed og balance betyder ikke nødvendigvis et totalt symptom- og sygdomsfrit liv, men det kan give overskud og styrke trivsel hos den enkelte.
  • Vi har ansat en medarbejder der dagligt sørger for indkøb og madlavning. Dette for at sikre en sund og varieret kost der tager udgangspunkt i borgernes ønsker.

Grounding- fysisk aktivitet og motion

Vi mener motion og daglige fysiske aktiviteter er vigtig for kroppen og psyken og har derfor valgt at arbejde med kroppens fysik.

  • Er man fysisk aktiv, er der en lang række sygdomme, man kan undgå. Styrker man kroppen, øger man velværet. Men motion er også godt for sjælen, det påvirker psyken og har effekt på psykiske sygdomme.
  • Borgere med psykiske problemstillinger kan have svært ved at indgå i sociale relationer, her kan motion også bidrage til sociale relationer og fællesskab.

Kognitiv terapi

Da borgere med psykiske symptomer ofte har en ændret virkelighedsopfattelse og dermed også påvirkede tanker, følelser og adfærd, har vi valgt at arbejde med og anvende elementer fra kognitiv terapi, for at hjælpe dem med disse problemstillinger.

  • Grundlaget for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer vores verden ved hjælp af tænkning, antagelser og evalueringer.
  • Hvis man derfor kan identificere borgerens destruktive tanke- og handlingsmønstre, og hjælpe med at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive handlemønstre, kan det hjælpe borgeren til at bruge sin sunde fornuft, sin kreativitet og fokuserer anderledes - så han opnår det, han ønsker.

Adfærdskoordinering

Vi mener at, den enkeltes adfærd har stor betydning for hvordan dagligdagen kommer til at forme sig. De fleste borgere med massive psykiatriske problemstillinger har en ændret adfærd der er præget af deres psykiatriske situation. Derfor har vi valgt at arbejde med den enkelte borgers adfærd for at støtte og udvikle dem bedst muligt.

  • Adfærd omfatter ikke blot synlige handlinger, men også tanker, følelser og forestillinger. En adfærd er indlært og der ikke er skarpe grænser mellem det sunde og det sygelige.
  • I vores arbejde med adfærd, tager vi udgangspunkt i borgerens aktuelle situation som den ser ud her og nu, og i forhold til de konkrete problematikker og vanskeligheder, men vi tager også højde for tidligere vanskeligheder og oplevelser, der kan have indflydelse på den aktuelle situation.
  • Vi arbejder med borgerens tanker om sig selv og de "truende" begivenheder, samt en vurdering af hvilke muligheder der er for at klare dem.

Samtaler

Vi mener, at det kan være vigtigt med individuelle samtale forløb. Derfor afholder vi ugentlige individuelle samtaler med de borgere der ønsker det.

  • Det er vigtigt at skabe et trygt og dynamisk rum, hvor samtalen frit kan udfolde sig ved hjælp af dialog og åbne spørgsmål.
  • Ved hjælp af disse samtaler, går vi bagom problematikker, handlemønstre og spørgsmål af mere eksistentiel art, som er med til at præge borgerens liv. Samtalerne kan give større klarhed og indsigt i forhold til specifikke problemer og svære livssituationer og er samtidig et redskab til at håndterer fremtiden.

Støtte i forbindelse med medicinsk behandling

Vi mener, at der i perioder kan være behov for medicinsk behandling, sideløbende med den menneskelige støtte.

  • Hos os er alt medicinsk behandling er lægeordineret og bliver løbende ajourført. Personalet støtter borgerne omkring virkning, bivirkning samt omkring administration af medicinen.
  • Borgerne vælger selv hvem der styrer deres medicinske behandling, det kan være deres egen praktiserende læge, en psykiater i distriktspsykiatrien eller en privatpraktiserende psykiater.
  • De borgere der har en retsligforanstaltning, kan ikke selv vælge, de er tilknyttet en bestemt psykiater, der har ansvaret med deres dom.

Hos os ser vi på pædagogik, omsorg, pleje og behandling på følgende måde

Pædagogik
Vi forstår pædagogik som læren om, at være lærer og vejleder i en udviklings proces. Vi mener at de borgere vi tager os af, har brug for denne pædagogiske tilgang, for at kunne håndterer dagligdagen og fastholde et udviklings forløb.

Omsorg
Hos os betyder omsorg, at kere sig om, at sørge for, at bekymre sig for eller at passe på. Omsorg er betegnelsen for en følelse, en praksis og et forhold mellem mennesker. Ofte er omsorg en menneskelig relation som ikke er ligeværdig og ikke direkte gensidig, hvor borgeren har særlige behov som personalet skal sørge for at opfylde.
De borgere vi tager os af, vil have brug for omsorg i perioder i deres liv, da de ikke altid er i stand til at drage omsorg for sig selv og sørge for de mest nødvendige ting.
Hos os arbejder vi altid på at sikre, at personalet ikke blot "drager" omsorg i praksis, men professionelt er opmærksom på borgeren, som en person med egne ressourcer og ønsker.

Pleje
Hos os handler sygepleje om at pleje. Pleje er ikke identisk med omsorg, men kan og bør rumme omsorg.
Mennesket skal ses i sin helhed og både fornuft og følelser skal tilgodeses, ellers når vi ikke ind til den enkelte. Plejen skal understøtte det, borgeren ikke selv er i stand til og må ikke blive urealistisk og sentimentalt, men på den anden side heller ikke kold og umenneskelig.

Behandling
Hos os adskiller vi ikke sygepleje fra behandlingen. Behandlingens primære funktion er at helbrede eller bedre en sygdomstilstand.
Hos os definerer vi den psykiatriske behandling, som de socialpsykiatriske foranstaltninger, herunder optræning, rehabilitering, støtte og udvikling som finder sted hos os i det sociale regi, i et tværsektorielt samarbejde med sygehuspsykiatrien og distriktspsykiatrien omkring behandlingsforløbet.