Mission   Værdier   Ledelsen   Bestyrelsen   GDPR   Tilsyn   Boligerne   Tilfredshedsundersøgelser

Vil du vide mere om os?

Åkandehuset ApS blev stiftet i juni 2011.

Åkandehuset er godkendt til at drive botilbud efter Servicelovens § 107 & §108, samt efter Boliglovens §105/§85.

Åkandehuset har i dag bygninger på tre forskellige matrikler:

Åkandehuset: Ellingebjergvej 3, 4573 Højby.

Solsikkehuset: Mosedraget 2, 4583 Sjællands Odde

Tulipanhuset og Rosenhuset: Egebjerg Hovedgade 25, 4500 Nykøbing Sj

Læs mere om husene herunder:

Åkandehuset ligger med udsigt til Højbysø, hestefolde og skov. De nærmeste naboer til Åkandehuset er Højby Kirke og Hotel Højbysø. Åkandehuset ligger i gå afstand til indkøbs muligheder bl.a. Fakta og Brugsen. I Højby er der også en genbrugsbutik, fodterapeut og et pizzeria, samt en golfbane og en put and take sø. Der er kun 3 minutter til Højby station, hvorfra toget kører til Nykøbing og Holbæk. Det tager 45 min. fra Højby til Holbæk. Højby er en stationsby, med ca.1.500 indbyggere, beliggende i Nordvestsjælland ca. 6 kilometer vest for Nykøbing Sjælland. Byen hører under Odsherred Kommune og tilhører Region Sjælland. Navnet "Højby" stammer fra byens beliggenhed mellem nogle høje.

Solsikkehuset ligger i Havnebyen, på Sjællands Odde, 500 m. fra havnen hvor der ligger et lille hotel, et røgeri og to restauranter. Nærmeste indkøbsmulighed er Super Brugsen Odden 800 m. fra bostedet. Der er 270 meter til nærmeste busstoppested. Der er 3 km. til den rødkalkede Odden Kirke og 4,7 km. til Molslinjen og 7 km. til Grippen. I omegnen ligger der flere små museer, gallerier og butikker med brugskunst. Havnebyen er en lille havneby med 655 indbyggere beliggende i Odden Sogn på Sjællands Odde øst for Odden Færgehavn og vest for Nykøbing Sjælland.

Tulipanhuset ligger i Egebjerg, en lille by med ca. 400 indbyggere, en lille Brugs, forsamlingshus, kirke og idrætsforening. Der er 9 km til Nykøbing Sjælland og ca. 25 km til Holbæk. Til begge steder er der busforbindelse. Egebjerg har sin egen hjemmeside hvis man vil se mere om de mange aktiviteter der foregår www.egebjergonline.dk. Fra Egebjerg er der kort til både Kongsøre skov og stranden.